3. Den kommunale sektor

Den kommunale sektor afholdt i 2020 udgifter for 6.023 mio. kr. De kommunale udgifter er dermed steget 4,0 pct. ift. 2019, hvor de samlede drifts- og kapitaludgifter anløb 5.794 mio. kr. I figur 3.1 vises kommunernes udgifter i 2020 fordelt på den funktionelle fordeling.

 

Figur 3.1
Funktionel fordeling af udgifter i den kommunale sektor 2020

Kilde:  https://bank.stat.gl/OFDFUNK

 

Social beskyttelse er det største område under kommunerne, og omfatter udgifter til sociale velfærdsforanstaltninger som forsorg for familier, børn og unge, handicappede og ældre, herunder institutioner, boliger, forebyggelse m.m. samt en række kontante ydelser ved sygdom, invaliditet og arbejdsløshed samt ydelser til boligsikring, revalidering, social førtidspension, alderspension m.m. I 2020 udgjorde udgifterne til social beskyttelse 3.107 mio. kr. svarende til 51,6 pct. af de samlede kommunale udgifter.

 

Undervisning er et andet vigtigt kommunalt anliggende. Udgifter til undervisning omfatter drift af kommunale skoler, ungdomsskoler, kollegier og skolehjem samt uddannelsestilskud. I 2020 udgjorde udgifter til undervisning 984 mio. kr. svarende til 16,3 pct. af de samlede kommunale udgifter.

 

Udgifter til generelle offentlige tjenester omfatter udgifter til drift af den kommunale forvaltning, kommunal- og bygdebestyrelse, afholdelse af valg samt kommissioner, råd og nævn m.m. I 2020 udgjorde udgifterne til generelle offentlige tjenester 1.019 mio. kr. svarende til 16,9 pct. af de samlede kommunale udgifter.

 

Miljøbeskyttelse dækker over udgifter vedr. indsamling, behandling og bortskaffelse af affald og spildevand, drift af forbrændingsanlæg, modtagestationer for miljøfarligt affald m.m. De samlede udgifter til miljøbeskyttelse udgjorde 179 mio. kr. i 2020 svarende til 3,0 pct. af de samlede kommunale udgifter.

 

Økonomiske anliggender vedrører aktiviteter på arbejdsmarkedet, tilskud til landbrug, fiskeri og jagt, fremstilling af el og varme, transport samt aktiviteter inden for industri, handel, turisme m.m. I 2020 udgjorde økonomiske anliggender 318 mio. kr. svarende til 5,3 pct. af de kommunale udgifter.

 

Udgifter til boliger og offentlige faciliteter omfatter drift af udlejningsboliger, boligbyggeri, byggemodning, vandforsyning, gadebelysning, F&U vedr. boliger og offentlige faciliteter samt administration af boliger og offentlige faciliteter. De samlede udgifter vedr. boliger og offentlige faciliteter udgjorde 144 mio. kr. i 2020 svarende til 2,4 pct. af de kommunale udgifter.

 

I oversigt 3.1 gengives de kommunale udgifter og indtægter fordelt på type i henhold til den realøkonomiske fordeling.

 

Oversigt 3.1
Realøkonomisk fordeling af udgifter i den kommunale sektor

		2016	2017	2018	2019	2020
		Mio. kr.
1.	Driftsudgifter ........................	4.687	4.928	5.178	5.398	5.442
1.1	Konsum i alt ........................	3.518	3.709	3.969	4.218	4.263
1.2	Løbende overførsler ..................	1.169	1.219	1.210	1.180	1.179
2.	Kapitaludgifter .......................	413	510	429	395	581
2.1	Kapitalakkumulation ..................	403	506	429	381	551
2.2	Kapitaloverførsler ....................	10	4	-	14	30
A.	Udgifter i alt ........................	5.100	5.438	5.608	5.794	6.023
3.	Driftsindtægter .......................	5.321	5.512	5.898	6.039	6.122
3.1	Erhvervsindtægter ....................	357	373	365	376	384
3.2	Formueindtægter .....................	17	28	30	0	0
3.3	Løbende skatter .....................	2.888	3.005	3.278	3.428	3.518
3.4	Andre løbende overførsler ..............	2.059	2.106	2.226	2.235	2.220
4.	Kapitalindtægter .....................	43	53	10	1	-
B.	Indtægter i alt .......................	5.365	5.565	5.908	6.040	6.122
C.	Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing) ...	635	584	720	641	680
D.	Drifts- og kapitaloverskud (B-A) (fordringserhvervelse, netto) ...........	265	127	300	247	99

Anm.: Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Derudover er kapitaltilskud til egne kvasiselskaber ikke indeholdt i statistikken. I 2020 udgør kapitaltilskud til kommunernes egne kvasiselskaber 36 mio. kr.

Kilde: https://bank.stat.gl/OFDREAU og https://bank.stat.gl/OFDREAI

 

De kommunale finanser viste i 2020 et samlet overskud på 99 mio. kr. Indtægterne fra løbende indkomstskatter steg yderligere ift. 2019. Driftsudgifterne steg imidlertid endnu mere, og medførte et pres på overskuddet, der blev 148 mio. kr. lavere end i 2019. Driftsoverskuddet, også kaldet bruttoopsparingen, steg med 6,1 pct. til 680 mio. kr.

 

Udgifter til fremstilling af kommunale tjenesteydelser (konsumudgifter) steg med 45 mio. kr. til 4.263 mio. kr. En stigning på 1,1 pct. Den største del af konsumet dækker aflønning af kommunalt ansatte, der i 2020 steg med 89 mio. kr. til 2.458 mio. kr. Den øvrige del af konsumet dækker forbrug af fast realkapital, forbrug i produktionen fratrukket indtægter fra salg af varer og tjenester. Forbrug i produktionen faldt med 74 mio. kr. til 1.685 mio. kr.

 

De samlede kommunale investeringer, der omfatter faste nyinvesteringer samt køb og salg af ejendomme, steg med 186 mio. kr. til 581 mio. kr. i 2020 svarende til en stigning 47,1 pct.

 

Finansiering af de kommunale aktiviteter sker primært via indkomstskat samt tilskud fra Grønlands Selvstyre. I 2020 udgjorde de løbende skatter 3.518 mio. kr., hvilket var en stigning på 2,6 pct. ift. 2019. Løbende overførsler fra selvstyret og den danske stat udgjorde 2.220 mio. kr. svarende til et fald på 0,7 pct. ift. 2019.

 

Samlet set steg de kommunale udgifter i 2020 med 230 mio. kr. eller 4,0 pct. ift. 2019. De samlede indtægter steg med 81 mio. kr. svarende til 1,3 pct. i samme periode, hvilket førte til en reduceret fordringserhvervelse, men dog også til en øget bruttoopsparing.